Sider fra min notesbog:

 

Anvend meditation på åndedrættets bevægelse som din årvågne opmærksomheds anker. Du kommer altid ind i nærvær på denne måde. Hvor du end var. Du er her og nu. I dit åndedræt.

Se tankerne og følelserne passere forbi. Lad denne årvågne opmærksomhed blive her. Hvor du er.

 

Dine grublerier over fortiden, hvor du var, er ikke fortiden. Du er her nu.

 

Fortidens tanker og følelser er tanker og følelser, du har nu. De passerer forbi, her hvor du er.

 

Dine bekymringer og ængstelser over fremtiden er tanker og følelser, du har nu. De passerer forbi her nu.

 

Dine tanker og følelser kommer og går uophørligt. Lad denne årvågne opmærksomhed blive her.

 

Du kan ikke være andre steder til andre tider end lige netop nu og her.

 

Her er det, problemet kan løses.

 

Du er i løsningen.

 

Hvad enten du vil det eller ikke, er du her.

 

Det er dig, der kan løse det.

 

Du er i dit åndedræt. Du er altid dig selv her.

 

Gå ind i dine sammenhænge. I dybden. Med denne årvågne opmærksomhed.

 

Du bliver fri til at være den, du er.

 

Når du er helt og holdent til stede, hvor du er.

 

Som du er.

 

 

Sati (pali for meditativ opmærksomhed/mindfulness) har betydningen 'at huske nuet i nuet'.

 

Opmærksomhed kan være døsende eller årvågen. Og mange forskellige grader imellem.

 

Opmærksomhed kan være ufri, automatiseret, ufleksibel og bundet af fortidens reaktionsmønster på oplevelsen af her og nu. Du ligesom suges ind af indholdet i tanken om fortiden, som du følelsesmæssigt genoplever, mens du glemmer det nuværende øjeblik.

 

Når tanker om fortiden eller fremtiden vandrer med opmærksomheden, bliver din tænkning, emotionalitet og handling automatiseret, og du gentager fortidens uhensigtsmæssige måde at reagere på et problem i nutiden.

 

Når du forsøger at løse et problem, får du ikke mere opmærksomhed af at gøre to eller fem ting på samme tid. Dit fokus deles, din opmærksomhed automatiseres, og du glemmer at være her. Hvor løsningen er.

 

Opmærksomheden automatiseres, når den glemmer at være opmærksom.

Men opmærksomheden bliver fri med opmærksomheden på det nuværende øjeblik.

Dette vil sige, at opmærksomheden de-automatiseres ved at være opmærksom på, at den er opmærksom.

 

Meditativ opmærksomhed er årvågen opmærksomhed med et fast forankret fokus på det nærværende, fx på åndedrættets bevægelse. Eller på tankens og følelsens foranderlighed i det nuværende øjeblik.

 

Når opmærksomheden husker at være opmærksom, bliver den fleksibel.

 

Du kan se nye sider af tanken om fortiden, når du er opmærksom på, at det er en tanke og følelse, du har i nutiden.

 

Du kan hele tiden se nye sider af dig selv i det nærværende.

 

Lad din årvågne opmærksomhed blive her.

 

I dine sammenhænge.

 

Hvor du kan være.

* * * *

 

Min baggrund

 

Jeg er cand.psych. og kognitiv psykoterapeut (www.psyksamtale.dk). Har fyrre års personlig erfaring med vipassana/indsigtsmeditation. Heraf 8 års intensiv praksis i buddhistiske meditationsklostre i Østen. Deraf 6 år som elev af vipassana-acharyia Anagarika Munindra i Bodh Gaya, Indien. Undervist i Bodh Gaya sammen med Munindra og Joseph Goldstein i 1975. Undervist i Danmark siden 1982, men kun sporadisk. Inden for de sidste 5 år derimod: Tolv vipassana-retreats i Danmark og Sverige. Igen sammen med Joseph Goldstein www.dharma.org  i 2007 i Stockholm. Afholder siden 2005 et hundrede workshops med sekulariseret mindfulness meditation www.stressreduktion.dk . Leder siden 2007 løbende gratis fællesmeditationer (vipassana og metta) i København. Medstifter i 2008 af Northern Light Vipassana Society i Sverige www.northernlightinsight.com . Kurser i 2009 i mindful spisning sammen med ernæringsekspert Per Brændgaard www.perbraendgaard.dk  og www.mindful-spisning.dk ). Afholder løbende kurser/retreats med vipassana, der annonceres herfra sitet. 
 
Jeg besvarer gerne spørgsmål om praktikken af vipassana på Facebook sitet  'Vipassana danmark', der er en åben gruppe. Du er velkommen til at tilmelde dig .

 

* * * *

 

Anagarika Munindra var min gode ven…

 

’Den gode ven’ er et spirituelt nøglebegreb i theravada buddhismen. Den gode ven (kalayana mitta på pali) omtales mange steder i Buddhas taler og sammenlignes med den gode forælder.

 

Ligesom forælderen på det udviklingsmæssigt rigtige tidspunkt i barnets liv peger på en blomst og siger ’det er en blomst’, på samme måde peger en kalayana mitta for dig på de fire ædle sandheder, den ædle ottefoldige sti og de fire fundamenter for årvågen opmærksomhed. Disse fænomener udgør essensen af Buddhalærens meditative sti, kaldet vipassana, indsigtsmeditation.

 

Anagarika Munindra var min gode ven. Jeg tilbragte hen ved seks år som discipel hos ham i Bodh Gaya i Nordøstindien. Vi korresponderede efterfølgende sammen i over 25 år. I et af hans sidste breve til mig, skriver han’ Den åndelige vinding af alt hvad jeg har gjort i mit liv for at udbrede kendskabet til Buddhas lære, deler jeg med dig’. En sådan uforbeholden gavmildhed havde min gode ven.

 

Anagarika Munindra blev født i en af Indiens ældste buddhistiske storfamilier, Barua-klanen, i Chittagong i Østindien i 1914 og døde i Calcutta i 2003. Anagarika betyder ’ den hjemløse’ og er en titel, som en buddhistisk munk anvender, hvis han vender tilbage til læglivet.

 

Anagarika Munindra havde været munk i Burma og discipel af Mahasi Sayadaw, der var måske den mest betydningsfulde Vipassana-lærer i det forrige århundrede. Vipassana er blevet kendt i Vesten som mindfulness meditation, men kaldes også Mahasi Sayadaw metoden. Det skyldes tilgangens pragmatiske enkelhed, der beror på buddhismens ældste eksisterende åndstradition, hvis renæssance Mahasi Sayadaw var en eksponent for.

 

I 1966 vendte Anagarika Munindra tilbage til Indien og begyndte at undervise i denne metode i det burmesiske kloster i Bodh Gaya i Bihar. I de følgende årtier kom mange vesterlændinge til Bodh Gaya, og han blev en kilde til inspiration for en stor del af de vesterlændinge, der i dag har bidraget til at udbrede Vipassana i Vesten.

 

Anagarika Munindra var umådelig generøs. Med sin viden, med sin tid, med sit nærvær. Han var det mest generøse og beskedne menneske, som jeg har kendt. Han var fuldkommen ligetil af væsen og havde et utrætteligt blik for elskeligheden ved alle mennesker.

 

Han var også uhyre lærd, skolet i den omfattende kanoniske tradition i Burma. Han besad samtidig en enkelhed at undervise på, der fastholdt essensen af Buddha-læren om spirituel opvågning i det nuværende øjeblik hinsides enhver teoridannelse.

 

Bodh Gaya er en landsby, der er nært tilknyttet den historiske
Buddhas liv, og derfor stedet for flere klostre inden for buddhismens skoleretninger.

 

Selv om Anagarika Mundindra var lægmand, blev han naturligt det burmesiske klosters spirituelle kraftfelt. Bl.a. fordi han var lægmand, ubundet af klosterlivets formalia, blev efterhånden mange unge vesterlændinge tiltrukket af ham, der tilmed talte fremragende engelsk.

 

Først og fremmest i kraft af sit eksempel var han kilden til spirituel formålsrettethed for enhver, som han blev en god ven for. Jeg tilbragte syv måneder i intensiv meditation den første gang, lige efter jeg havde mødt Anagarika Munindra i 1968.

 

Jeg mediterede siddende dagligt i 8-12 timer. Ind imellem praktiserede vi informel mindfulness. Når man gik, så gik man. Når man spiste, så spiste man. Når man vaskede tøj, så vaskede man tøj. Her og nu, hvor det er.

 

Hver dag havde man en samtale med Anagarika Munindra om den meditative proces. Somme tider i klosteret eller på tagterrassen, i klosterhaven, langs floden, på vejen til landsbyen eller i et te-hus i landsbyen. Der var ikke noget øjeblik eller nogen sammenhæng eller aktivitet, der ikke kunne være anledningen til meditativt nærvær eller en betydningsfuld samtale om det.

 

Flere gange om ugen holdt han diskurser i klosteret, sommetider deltog lærere fra andre buddhistiske skoleretninger.

 

På det tidspunkt var vi 6-7 vesterlændinge, der levede som lægfolk i det burmesiske kloster og tog ’kurset’, der, som sagen stod, var open-ended, og kom fuldstændig til at ændre vores liv.

 

En af disse yogier, som Munindra kaldte os, var amerikaneren Joseph Goldstein, der senere har været med til at oprette det største vipassana center, der findes i dag i U.S.A., og som har skrevet flere bøger om indsigtsmeditation og buddhisme. Med sit varme fordomsfrie sind er han blevet en højt skattet meditationslærer.

 

Anagarika Munindra ønskede, at Joseph Goldstein og jeg på et tidspunkt skulle assistere ham med at undervise i vipassana. Det gjorde vi det sidste forår vi tilbragte sammen i Indien.

 

Joseph Goldstein og jeg underviste igen sammen på et 5-dages vipassana-retreat med 72 deltagere d. 10.-15. aug. 2007 i Södertälje, syd for Stockholm, sammen med Marie Ericsson fra Vipassana-gruppen i Stockholm.

 

 

 

 

Hvis du ønsker at vide mere om Anagarika Munindra gå ind på www.begintosee.com

 

For Joseph Goldstein se www.dharma.org

 

For Vipassanagruppen i Stockholm se http://home.swipnet.se/sangha

 

* * * *

Gennem indlevelsen i dig selv, øges din indlevelse i andre. Gennem indlevelsen i andre, øges din indlevelse i dig selv.

 

 

Ønsker du at komme i kontakt med mig KLIK HER