Sider fra min notesbog:

 

Anvend meditation på åndedrættets bevægelse som din årvågne opmærksomheds anker. Du kommer altid ind i nærvær på denne måde. Hvor du end var. Du er her og nu. I dit åndedræt.

Se tankerne og følelserne passere forbi. Lad denne årvågne opmærksomhed blive her. Hvor du er.

Dine grublerier over fortiden, hvor du var, er ikke fortiden. Du er her nu.

Fortidens tanker og følelser er tanker og følelser, du har nu. De passerer forbi, her hvor du er.

Dine bekymringer og ængstelser over fremtiden er tanker og følelser, du har nu. De passerer forbi her.

Dine tanker og følelser kommer og går uophørligt. Lad denne årvågne opmærksomhed blive her.

Du kan ikke være andre steder til andre tider end lige netop nu og her.

Her er det, problemet kan løses.

Du er i løsningen nu.

Hvad enten du vil det eller ikke, er du her.

Det er dig, der kan løse det.

Du er i dit åndedræt. Du er altid dig selv her.

Gå ind i dine sammenhænge. I dybden. Med denne årvågne opmærksomhed.

Du bliver fri til at være den, du er.

Når du er helt og holdent til stede, hvor du er.

 

 

Sati (pali for meditativ opmærksomhed/mindfulness) har betydningen 'at huske nuet i nuet'.

Opmærksomhed kan være døsende eller årvågen. Og mange forskellige grader imellem.

Opmærksomhed kan være ufri, automatiseret, ufleksibel og bundet af fortidens reaktionsmønster. Du ligesom suges ind af indholdet i tanken om fortiden, som du følelsesmæssigt genoplever, mens du glemmer det nuværende øjeblik.

Når tanker om fortiden eller fremtiden vandrer med opmærksomheden, bliver din tænkning, emotionalitet og handling automatiseret, og du gentager fortidens uhensigtsmæssige måde at reagere på et problem i nutiden.

Når du forsøger at løse et problem, får du ikke mere opmærksomhed af at gøre to eller fem ting på samme tid. Dit fokus deles, din opmærksomhed automatiseres, og du glemmer at være her. Hvor løsningen er.

Opmærksomheden automatiseres, når den glemmer at være opmærksom.
Men opmærksomheden bliver fri med opmærksomheden på det nuværende øjeblik.
Dette vil sige, at opmærksomheden de-automatiseres ved at være opmærksom på, at den er opmærksom.

Meditativ opmærksomhed er årvågen opmærksomhed med et fast forankret fokus på det nærværende, fx på åndedrættets bevægelse. Eller på tankens og følelsens foranderlighed i det nuværende øjeblik.

Når opmærksomheden husker at være opmærksom, bliver den fleksibel.

Du kan se nye sider af tanken om fortiden, når du er opmærksom på, at det er en tanke og følelse, du har i nutiden.

Du kan hele tiden se nye sider af dig selv i det nærværende.

Lad din årvågne opmærksomhed blive her.

I dine sammenhænge.

Hvor du kan være.

* * * *

 

Min baggrund

 

Jeg er cand.psych. og kognitiv psykoterapeut (www.psyksamtale.dk). Jeg har over fyrre års personlig erfaring med vipassana/indsigtsmeditation. Heraf 8 års intensiv praksis i buddhistiske meditationsklostre i Østen. Deraf 6 år som elev af vipassana-acharyia Anagarika Munindra i Bodh Gaya, Indien. Jeg har undervist i Bodh Gaya sammen med Anagarika Munindra og Joseph Goldstein i 1975. Og undervist i Danmark siden 1982, men kun sporadisk. Inden for de sidste 5 år derimod på en lang række vipassana-retreats i Danmark og Sverige. Igen sammen med Joseph Goldstein (www.dharma.org) i 2007 i Stockholm. Afholder siden 2005 et stort antal workshops, seminarer og kurser med sekulariseret mindfulness meditation (www.stressreduktion.dk) . Introducerer i 2009 kurser med mindful spisning i Danmark sammen med ernæringsekspert Per Brændgaard www.mindful-spisning.dk. Leder siden 2007 gratis fællesmeditationer (vipassana og metta) i Huset på Jagtvej 111C i København. Medstifter i 2008 af Northern Light Vipassana Society i Sverige (www.northernlightinsight.com). Afholder løbende kurser/retreats med vipassana, der annonceres herfra sitet.

 

* * * *

 

Anagarika Munindra var min gode ven…

 

’Den gode ven’ er et spirituelt nøglebegreb i theravada buddhismen. Den gode ven (kalayana mitta på pali) omtales mange steder i Buddhas taler og sammenlignes med den gode forælder.

Ligesom forælderen på det rigtige tidspunkt i barnets liv peger på en blomst og siger ’det er en blomst’, på samme måde peger en kalayana mitta for dig på de fire ædle sandheder, den ædle ottefoldige sti og de fire fundamenter for årvågen opmærksomhed. Disse fænomener udgør essensen af Buddhalærens meditative sti, kaldet vipassana, indsigtsmeditation.

 

Anagarika Munindra var min gode ven. Jeg tilbragte hen ved seks år som elev af ham i Bodh Gaya i Nordøstindien. I et af hans sidste breve til mig inden sin død, skrev han’ Den åndelige vinding af alt hvad jeg har gjort i mit liv for at udbrede kendskabet til Buddhas lære, deler jeg med dig’. En sådan uforbeholden gavmildhed har en god ven.

Anagarika Munindra blev født i en af Indiens ældste buddhistiske storfamilier, Barua-klanen, i Chittagong i Østindien i 1914 og døde i Calcutta i 2003. Anagarika betyder ’ den hjemløse’ og er en titel, som en buddhistisk munk anvender, hvis han vender tilbage til læglivet.

 

Anagarika Munindra havde været munk i Burma og discipel af Mahasi Sayadaw, der var måske den mest betydningsfulde Vipassana-lærer i det forrige århundrede. Vipassana, indsigtsmeditation, er blevet kendt i Vesten som mindfulness meditation, og kaldes også Mahasi Sayadaw metoden. Det skyldes tilgangens pragmatiske enkelhed, der beror på buddhismens ældste eksisterende åndstradition, hvis renæssance Mahasi Sayadaw var en eksponent for.

I 1966 vendte Anagarika Munindra tilbage til Indien og begyndte at undervise i det burmesiske kloster i Bodh Gaya i Bihar. I de følgende årtier kom mange vesterlændinge til Bodh Gaya, og han blev en kilde til inspiration for en stor del af de vesterlændinge, der i dag har bidraget til at udbrede Vipassana i Vesten, bl.a. Joseph Goldstein, Jack Kornfield, Sharon Salzberg, Christina Feldman, Larry Rosenberg, Ram Dass
(Richard Alpert) m.fl.

I 2011 udgav Mirka Knaster bogen: ’Living this life fully. Stories and teachings of Munindra’. (Shambala, Boston & London), som er forfattet på basis af en lang række interviews med personer, der kom tæt på Munindra, bl.a. undertegnede.
Daniel Goleman (forfatter til ’Følelsernes intelligens’) taler på vegne af mange, når han i Knasters bog omtaler Munindra som’ one of the most influential figures in the spread of Buddhism in the West.’

 

Anagarika Munindra var umådelig generøs. Med sin viden, med sin tid, med sit blik, med sit nærvær. Han var det mest åndelige, generøse og beskedne menneske, som jeg har kendt. Han var fuldkommen ligetil af væsen og havde et utrætteligt blik for elskeligheden hos alle, han kom i kontakt med.

 

Han var også uhyre lærd, skolet i den omfattende kanoniske tradition i Burma. Han besad samtidig en enkelhed at undervise på, der fastholdt essensen af Buddha-læren om spirituel opvågning i det nuværende øjeblik hinsides enhver teoridannelse.

Bodh Gaya er en landsby, der er nært tilknyttet den historiske
Buddhas liv, og derfor stedet for flere klostre inden for buddhismens skoleretninger.

 

Selv om Anagarika Mundindra var lægmand, blev han naturligt det burmesiske klosters spirituelle kraftfelt. Netop fordi han som lægmand var ubundet af klosterlivets formalia og tilmed talte fremragende engelsk, tiltrak han mange unge spirituelt søgende vesterlændinge i de år.

Først og fremmest i kraft af sit eksempel blev han kilden til spirituel formålsrettethed for enhver, som han blev en god ven for. Jeg tilbragte syv måneder i intensiv meditation den første gang, lige efter jeg havde mødt Anagarika Munindra i 1968.

Jeg mediterede siddende dagligt i 8-12 timer. Ind imellem praktiserede vi informel mindfulness. Når man gik, så gik man. Når man spiste, så spiste man. Når man vaskede tøj, så vaskede man tøj. Her og nu, hvor det er.

Hver dag havde man en samtale med Anagarika Munindra om den meditative proces. Somme tider i klosteret eller på tagterrassen, i klosterhaven, langs floden, på vejen til landsbyen eller i et te-hus i landsbyen. Der var ikke noget øjeblik eller nogen sammenhæng eller aktivitet, der ikke kunne være anledningen til meditativt nærvær eller en betydningsfuld samtale om det.

 

Flere gange om ugen holdt han diskurser i klosteret, sommetider deltog lærere fra andre buddhistiske skoleretninger.

På det tidspunkt var vi 6-7 vesterlændinge, der levede som lægfolk i det burmesiske kloster og tog ’kurset’, der, som sagen stod, var open-ended, og kom fuldstændig til at ændre vores liv.

 

En af disse yogier, som Munindra kaldte os, var amerikaneren Joseph Goldstein, der senere var med til at oprette det største vipassana center, der findes i dag i U.S.A., og som har skrevet flere bøger om indsigtsmeditation og buddhisme. Med sit varme, fordomsfrie sind, sin store erfaring og omfattende viden er han en højt skattet meditationslærer.

Anagarika Munindra ønskede, at Joseph og jeg på et tidspunkt skulle assistere ham med at undervise i vipassana. Det gjorde vi det sidste forår vi tilbragte sammen i Indien.

Joseph og jeg underviste igen sammen på et 5-dages vipassana-retreat med 72 deltagere d. 10.-15. aug. 2007 i Stockholm, sammen med Marie Ericsson fra Vipassana-gruppen i Stockholm.

 

 

 

 

Hvis du ønsker at vide mere om Anagarika Munindra gå ind på www.begintosee.com

 

For Joseph Goldstein se www.dharma.org

 

For Vipassanagruppen i Stockholm: www.sangha.nu

 

* * * *

Gennem indlevelsen i dig selv, øges din indlevelse i andre. Gennem indlevelsen i andre, øges din indlevelse i dig selv.

 

Psykolog og vipassana-lærer Uffe Damborg
Vesterbrogade 70, 2.sal
1620 København V.

tlf. 25 89 09 41

uffedamborg@msn.com
www.psyksamtale.dk

www.stressreduktion.dk
www.mindful-spisning.dk
www.e-mindfulness.dk

 

 

Ønsker du at komme i kontakt med mig KLIK HER